Efter syv års sagsbehandling er en af de mere betydningsfulde sager, jeg har ført, nu endeligt afgjort – med fuldt medhold til min klient.
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det var Norge eller Danmark, der havde beskatningsretten til patientandele, optjent af en læge, der arbejdede i Norge. Patientandele er den egenbetaling, som patienter i Norge betaler ved konsultation hos praktiserende læge.
Lægen havde i de relevante perioder midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, men udførte sit arbejde i Norge.
Dobbeltbeskatning og MAP-procedure
Indledningsvis nåede både Norge og Danmark frem til, at de hver især havde beskatningsretten til patientandelene. Konsekvensen var, at lægen blev dobbeltbeskattet.
Efter betydeligt arbejde lykkedes det at få SKAT Jura til at indlede statsforhandlinger med de norske kompetente myndigheder – en såkaldt MAP-sag (Mutual Agreement Procedure). Formålet med en MAP-procedure er netop at eliminere dobbeltbeskatning, men skatteyderen er ikke part i disse forhandlinger.
MAP-forløbet varede tre år, hvorefter de to stater nåede frem til det bemærkelsesværdige resultat, at de kunne blive enige om at være uenige. Norge mente patientandele skulle beskattes efter artikel 14 og Danmark mente de skulle beskattes efter artikel 22. Dobbeltbeskatningen blev dermed ikke løst ad statsforhandlingsvejen.
OECD-kommentaren og kildestatens kvalifikationsret
Sagen blev drøftet med professor emeritus Arvid Skaar (Oslo Juridiske Fakultet), forfatter til Norsk avtalerett. Han bemærkede bl.a.:
“Jeg har lest innstillingen, men den er nokså kortfattet både når det gjelder de faktiske forhold og hvilken rettsoppfatning Skattestyrelsen baserer seg på. Enkelte uttalelser i notatet er merkelige, uten nærmere forklaring. Har Skattestyrelsen gitt en mer detaljert forklaring på sin rettsoppfatning, herunder konkrete henvisninger til kommentarene (art. 23 A og B) med hensyn til kvalifikasjonsspørsmålet?”
Kernen i kritikken var OECD-kommentarens princip om kildestatens kvalifikationsret.
OECD-kommentaren (2017) til artikel 23 A og 23 B, pkt. 32.1–32.7, fastslår, at bopælslandet skal give lempelse, når kildelandet beskatter en indkomst i overensstemmelse med overenskomsten ud fra sin egen fortolkning – også selvom staterne kvalificerer indkomsten forskelligt.
En faglig sober og forsvarlig kritik som blev forelagt SKAT-juras Lars Kiær, der gjorde det klart at Statens sikkerhed ville blive sat over styr, hvis vi blev delagtiggjort i det nærmere forløb og ræsonnement; “Forhandlingerne mellem de kompetente myndigheder er fortrolige, og derfor kan vi ikke gå i detaljer om de forskellige holdninger og det nærmere forløb. Vi har afholdt flere møder med Norge i sagen, ligesom der er omfattende skriftudvekslinger. Desværre kan vi ikke blive enige med Norge, og derfor er vi kommet til det resultat at blive enige om at være uenige.”
Klar retsstilling – og fuldt medhold
Den danske tilgang, hvorefter artikel 23 A og B reelt blev tilsidesat, fremstod både forkert og fagligt uforsvarlig.
Dette understøttes direkte af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.8.2.2.23.1, hvor det bl.a. anføres:
“Hvis kildelandet på grundlag af sin nationale lovgivning beskatter en indkomst efter en anden artikel end den, som bopælslandet ville have anvendt, opstår en kvalifikationskonflikt.
… bopælslandet skal i denne situation give lempelse i skatten.”
Landsskatteretten gav i afgørelsen af 13. januar 2026 fuldt medhold i, at:
- der forelå en kvalifikationskonflikt, og
- Danmark som bopælsland skulle give credit-lempelse for patientandelene.
Derudover fik vi også fuldt medhold i, at Skattestyrelsen havde opgjort lægens indkomst forkert, idet ca. 80.000 kr. var medtaget, som var tilgået kommunen direkte og aldrig var modtaget af lægen. Dette var dokumenteret fra starten via opgørelser fra norske HELFO, men uden at sagen blev reelt oplyst i første instans.
Principiel betydning
Sagen er principiel på flere niveauer:
- Et sjældent eksempel på en MAP-sag om personbeskatning (kun to i nyere tid – den anden vedrørte en fisker, jeg også førte sag for)
- Et lærebogseksempel på en kvalifikationskonflikt
- En klar illustration af, hvordan skatteydere kan komme i klemme mellem to staters forskellige fortolkninger
- Et oplagt grundlag for en faglig diskussion af den danske tilgang, transparens og retssikkerhed i MAP-sager
Landsskatterettens afgørelse af 13. januar 2026 udgør fremadrettet en hjørnesten for alle danske læger, der arbejder i Norge, og styrker deres retssikkerhed ved at sikre, at patientandele ikke dobbeltbeskattes. Den bør indgå i tekstbøger om international skatteret i Danmark og Norge da den illustrere vigtigere juridiske problemstillinger i praksis.
Jeg er meget tilfreds på vegne af min klient. Samtidig fortjener SKAT Jura ros for, at Den Juridiske Vejledning i Danmark faktisk er god – når den anvendes korrekt.
Jeg bemærker i øvrigt at jeg i 12 år har bistået danske læger med norske selvangivelser og næringsopgaver og sagen er ligeså sjælden som en enhjørning og ikke repræsentativ for der eksisterer generelle problemer på området, men snarere at lægen indledningsvis selv har stået for egen indrapportering.
