Så vandt jeg min første sag mod den danske stat ved EU-domstolen, sagen blev afgjort inden der blev indledt en decideret sag mod den danske stat, da sekretariatet ved henvendelse til den danske stat, fik at vide den diskriminerende ulovlige behandling af erhvervsfiskere fra andre EU/EØS land var en utilsigtet følge af en tidligere lovændring.
Sagen handler om at erhvervsfiskere der arbejder i Norge, nægtes havfradrag i skatten i Danmark, disse fiskere skatter i øvrigt 100% i Danmark pga. måden fiskere beskattes som er ret særegent jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvor bopælslandet tillægges denne.
Der krævedes jf. ordlyden af loven et tilknytningskrav på 60% til danske havne for at opnå ret til dette fradrag for havdage, som i sig selv er diskriminerende, da dette afskærer erhvervsfiskere, der udøver sit virke fra andre havne i EU/EØS muligheden for at opnå dette på lige fod med danske erhvervsfiskere.
” mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn”
Jf. Fiskerilovens stk. 14 G https://danskelove.dk/fiskeriloven
Indledningsvis gjorde vi Skattestyrelsen bekendt med lovgivningen var diskriminerende og uforenelig med EU-rettens, ret til fri bevægelighed og vores krav på dette fradag. Skattestyrelsens sagsbehandler turde helt forståeligt ikke tage stilling til dette og fik fat i SKAT Jura, som meget vrangvilligt og påståeligt sendte os på en ørkenvandring til Fiskeristyrelsen, som de af uforklarlige årsager, mente skulle tage stilling til et EU-retsligt spørgsmål. Dette kunne Fiskeristyrelsen naturligvis ikke bistå med.
Så klagede vi til Landsskatteretten, hvor vi fik en sagsbehandler der hverken havde den fornødne skatteretslige uddannelse eller kompetencer til at løfte opgaven med EU-rettens i en international kontekst, som er en af sværeste skatteretslige problemstillinger.
Her fik vi en så mangelfuld indstilling jeg ikke har set mage i mine 10 år som rådgiver, et eklatant stykke makværk, og selvom jeg ringede og skrev og forsøgte både den gode tone og dialog, ja så var sagsbehandleren og lederen hævet over al kritik.
Denne sagsbehandler og senere dommerne i Landsskatteretten, mente ikke der var tale om diskrimination, ej heller en EU-retslig ulovlighed og anførte yderligere et postulat om at klient i øvrigt ikke var forhindret i at opnå dette fradrag for havdage.
Et helt ude i hampen postulat, som jeg på trods af mine gentagne henvendelser aldrig fik svar på hvordan de kunne komme til et sådan helt igennem løjerligt postulat, der kun kan forklares, hvis de ikke har læst klagesagen overhovedet.
Den 9 april 2024 meddelte EU-domstolen sekretariat for skatteanliggender mig og klient følgende.
” Dear Jonas,
Thank you for your e-mail. I can share the good news with you. The Danish authorities prepared the amendments to be adopted still this month. The proposed amendments with explanations, as unofficially e-translated, seem to address the issue of potential discrimination due to the Danish fishing ports requirement. I also note that the proposed legislation also addresses the issue with retroactive effect, so those professional fishermen that felt discriminated against, like your client, due to their work on fishing vessels linked to other EU/EEA ports will be able to claim their days at sea allowance for the past.
I attach the draft law for your information. When the amendments enter into force I will be sending you an official reply.“
Loven vil nu med tilbagevirkende kraft blive ændret.
Dette viser at der efter over 30 år med indre marked og som EU medlemsland fortsat absolut ingen forståelse eller respekt er for EU-retslige principper og at klageadgangen i Danmark er af en så tvivlsom faglig kvalitet at retssikkerheden for borgere er illusorisk. Der mangler jurister i forvaltningen og i særdeles jurister med EU-retslige kompetencer.
“The reasonable man adapts himself to the world: the unreasonable one persists in trying to adapt the world to himself. Therefore all progress depends on the unreasonable man.”
― George Bernard Shaw, Man and Superman
