Da jeg med jævne mellemrum oplever, at Skattemyndighederne handler uden for den kompetence og magt de er givet i Skatteforvaltningslovens meget vide beføjelser, har jeg besluttet at skrive lidt om emnet og prøve at belyse problemstillingen med et par konkrete oplevelser fra hverdagen som skattekonsulent. Slutteligt kommer jeg ind på nogle lavpraktiske tiltag, som du kan foretage i din interaktion med Skattemyndighederne, for at sikre dit tarv og retsstilling.
Som skatteyder har du på den ene side både oplysningspligt og selvangivelsespligt. Det vil kort fortalt sige, at du i udgangspunktet langt hen ad vejen selv er ansvarlig for at kende dine forpligtelser. Det vil sige kendskab til både dansk og norsk lovgivning, samt den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst og alle frister. Dine forpligtelser som skatteyder strækker vidt og selvom Skattemyndighederne i et begrænset omfang har en vejledningspligt, så er det kun undtagelsesvis dette argument vinder frem i skattesager.
På den anden side har Skattemyndighederne en forpligtelse til at sikre, at sagsbehandlingen ikke er i strid med god forvaltningsskik og at de følger de rammer som er udstukket i skatteforvaltningsloven. Har kan bl.a. nævnes, at sagen må søges grundigt oplyst, inden der træffes en afgørelse. At afgørelsens udformning må være begrundet og skriftlig med hjemmel i lovgivningen. Ligeledes kan det med rimelighed forventes, at der ved indkaldelse af materiale gøres klart, hvilket retsgrundlag indkaldelsen hviler på, samt hvad formålet med indkaldelsen er.
Hvis Skattemyndighederne ikke overholder skatteforvaltningslovens regler, vil det kunne medføre, at afgørelsen i sagen bliver forkert eller ugyldig.
Som skatteyder er du meget dårligt stillet i forhold til Skatteforvaltningen, da du ikke har samme kendskab til loven og således er udgangspunktet meget asymmetrisk.
Denne ubalance leder desværre ofte til at Skattemyndighederne, har en meget ensidig anvendelse af loven; til udelukkende at håndhæve de forpligtelser, som du har som skatteyder.
Mens de rettigheder du har og de forpligtelser Skattemyndighederne har, til tider bliver glemt eller udeladt i sagsbehandlingen.
Det kan i uheldige tilfælde føre til en mangelfuld anvendelse af retsgrundlaget, som ikke er i tråd med loven og god forvaltningsskik.
Eksempler;
Et par konkrete eksempler fra denne uge (uge nr.10, 2020) og Skattestyrelsen;
Sag 1) Sagsbehandler ønsker dokumentation af social sikring i Norge. Vi indsender den sædvanlige dokumentation med norsk årsopgørelse jf. retspraksis. Herefter fortsætter sagsbehandler med at ville have et stykke dokumentation, hun ikke selv ved hvad hedder. Da jeg nægter hende det med henvisning til, at det er en omvendt bevisbyrde, som skatteyder ikke skal løfte og vi gerne vil have, at hun træffer en afgørelse på det grundlag som hun er bekendt med. Fortsætter sagsbehandler telefonisk med at kontakte min klient, for at presse for at få denne unavngivne dokumentation på social sikring i Norge.. En dokumentation vi ikke kan eller skal indsende.
Der var ikke i sagen sendt skrivelse og indkaldelse af materiale.
Sag 2) Sagsbehandler ønsker dokumentation om bl.a. pensionsopsparing i Norge. Efter gennemgang af lovgivning på området, konstaterer jeg, at min klient jf. Skattestyrelsens egen hjemmeside er undtaget fra at give fuldmagt og oplyse denne. Da der er tale om en offentlig pensionsopsparing hos Pensjonstrygden for sjømenn. Dette fremgår af indsendte til sagsbehandler via selvbetjening. Jeg bliver ringet op og her bliver der foreslået ”om vi kan lave en aftale” og sagsbehandler forklarer de har været på kursus i udenlandske pensionsopsparinger og ”om det ikke kunne være spændende” at give ham adgang til min klients pensionsopsparing. Det mener jeg dog ikke, er i min klients tarv og skriver efterfølgende til sagsbehandler om han er 100% sikker på vi skal give den information. Sagsbehandleren undviger at svarer, hvorefter jeg konstaterer han ikke har ret til at få fuldmagt til pensionsopsparingen og meddeler ham herefter at jeg anser sagen for lukket.
Der var ikke i sagen sendt skrivelse og indkaldelse af materiale.
Et andet eksempel var Skatteetatens egen vejledning til sagsbehandlerne i Norge vedr. danske ugifte pendlere, som ikke kunne opnå pendlerfradrag efter samme regler, som norske ugifte pendlere. En lovgivning som efterfølgende har vist sig at være ulovlig diskrimination af danske pendlere. (link)
Ovennævnte illustrerer, at det i praksis, kan være meget svært selv for fagpersoner at kende grænserne for, hvor langt Skattemyndighedernes beføjelser går.
Tips til at sikre din retsstilling;
Sørg altid for at få det på skrift når Skattemyndighederne retter henvendelse og gerne vil indkalde materiale. Du har ret til at få det, som I har snakket om på skrift, hvis du er bedt om at indsende noget.
Lad være at have blind tillid til at Skattemyndighederne, er ansat til at hjælpe dig, give dig kompetent rådgivning og andet end den dyreste løsning.
Lad være at udtale dig til Skattemyndighederne på telefonen, hvis du ikke kan forstå, hvad det er de skal bruge informationer til. Det er meget menneskeligt at ønske at være imødekommende og hjælpsom, men hvis du bliver ringet op og udfrittet, så er det god grund til at være påpasselig og venligt anmode om, at de indkalder materialet skriftligt.
Hvis sagsbehandler bruger udtryk som “lave aftale” eller bare virker løjerlig, så bør du hurtigst muligt få gjort klart, du gerne vil have det på skrift. Eksempelvis blev, en af mine klienter og hans kone blev ringet op gentagne gange og også lovet, at der aldrig ville blive dobbeltbeskatning af sagsbehandler fra Skattestyrelsen. Et løfte der i sidste ende blev brudt og medførte dobbeltbeskatning af 2.4 Mill. DKK. Så det kan blive dyrt at være godtroende. Se mere om sagen her (link)
Slutteligt, få kompetent hjælp. Er der optræk til en skattesag, så er det afgørende, tidligt i forløbet at hyre en sagfører og desto mindre du selv har ”klovnet” rundt, jo bedre muligheder er der senere for at sagen falder gunstigt ud for dig.
I Danmark er der adgang til omkostningsgodtgørelse ved sager ført ved Skatteankestyrelsen, man får helt eller delvist medhold i og samme gælder ved både Skattekontoret og Skatteklagenemnda i Norge. Da du kan få dækket dine sagsomkostninger allerede ved Skattekontoret i Norge er retssikkerheden for almindelige skatteydere væsentlig bedre i Norge.
