Skatteguide til Norge 2019 opdateret 12.09

Denne guide er ikke ment at træde i stedet for kvalificeret rådgivning og er udelukkende af informativ og oplysende karakter. I tilfælde af et konkret behov bør der søges rådgivning hos fagpersoner eller forhåndsgodkendelse af Skatteetaten eller SKAT.

Af Jonas Blom, cand.merc.aud. www.jonasblom.dk

Der er for første gang siden oliekrisen startede i 2015, optimisme og spore i olie- og offshore branchen[1], selvom olieprisen fortsat er langt under 2013 niveau og den norske krone er svækket.

I 2012 var der 16.400 danskere, som tog turen nordpå ifølge Statistisk Sentralbyrå.

Til sammenligning med danske lønninger er der mulighed for at tjekke Statistisk Sentralbyrå’s side[2]

Et eksempel på en faggruppe, af danskere der har været i vækst siden 2001, er lægerne. Her har der i perioden 2001-2017, været en vækst på 62 procent af danske læger fuldtidsansat i Norge. Forklaringen skal ifølge Lægeforeningen findes i et meget konkurrencedygtigt lønniveau i Norge [3] på op til tre gange, så meget som i Danmark.

For øvrige brancher, er det mit indtryk at Nordmændene på samme vis formår, at konkurrere med det danske arbejdsmarked, når der er mangel i Norge på kvalificeret arbejdskraft.

2019 opdatering, ændringer i skattelovgivningen. Ny valgmulighed, fast 25%beskatning

I forbindelse med den norske finanslov for 2019 er der sket nogle ændringer i skattelovgivningen.

Skat på almindelig indtægt nedsættes fra 23% til 22%

Minstefradraget øges fra 97.610 NOK til 100.800 NOK for et helt år.

Personfradraget øges fra 54.750 NOK til 56.550 NOK for et helt år[i]

Det mest interessante, er at der er vedtaget mulighed for at udlændinge på midlertidigt ophold kan vælge fast beskatning på 25% kildeskat og Trydge.

Ordningen kaldes pay-as-you-earn (PAYE)

Idéen bag vedtaget, er at den administrative byrde for Skatteetaten skal være mindre, samt at en del fejl i selvangivelserne for midlertidige arbejdere kan undgås.

Denne nye mulighed er mest aktuel for lønmodtagere med korte ophold under 14 dage ad gangen, som er vikarer. F.eks. sygeplejersker. Da det typisk er her, jeg ser de extra mange fejl.

Hvis man vælger den nye faste 25% mister man retten til alle fradrag og kan samtidigt ikke benytte ordningen, såfremt man;

  • Tjener over trinn2 (617.500 NOK) i indkomst[ii]
  • Har næringsindkomst i løbet af året
  • Indtræder i fuld skattepligt, ved ophold 183 dage på et år eller 270 dage i løbet af 2 år. Såfremt man indtræder i fuld skattepligt, vil man have mulighed for at fortsætte i PAYE-ordningen året ud.

Spørgsmålet er herefter om det er lønsomt at sige ja til den ordning, også bliver vi nødt til se på tallene i et tænkt eksempel, for at få et generelt overblik, vi kan sammenligne skatteprocenter og disponere ud fra.

Så meget betaler du i skat;

Beregningen er foretaget ud fra et helt skatteår og er ikke nødvendigvis retvisende for vikarer med korte ophold og spredte perioder:

300.000 NOK = 19,9%

400.000 NOK = 23,5%

500.000 NOK = 25,7%

600.000 NOK = 27.1%

Over trin2; (ikke muligt at vælge ny metode)

700.000 NOK = 29.2%

800.000 NOK = 31.0%

900.000 NOK = 32.4%

Således kan vi i vores gennemgang konstatere at for en lønmodtagere med ophold et helt år, vil der indtil 450.000 NOK i lønindkomst være en skattefordel i den gamle metode. For indkomster over ca. 450.000 NOK om året vil der potentielt set være en marginal fordel i den nye fast 25% beskatning på mellem 0,7%-2,1% forudsat at vedkommende ingen rigtige fradrag har af betydning.

Problemer med at vælge PAYE

Det er ikke muligt for arbejdsgiver at dække udgifter til dobbelt husførelse når man har valgt PAYE. Årsagen er at arbejdsgiver jf. den norske skatteret kun kan dække disse, når arbejdstageren ville have ret til fradrag for udgifterne.  Når arbejdstageren ikke længere har ret til at kræve fradrag, vil enhver dækning af udgifter herefter være skattepligtig indkomst. Konsekvensen er at skattegrundlaget bliver højere ved PAYE end ved den ordinære ordning.

Et andet væsentligt problem er at ved PAYE kan man ikke senere korrigere sine selvangivelser eller klage, hvis det f.eks. viser sig man ikke er skattepligtig til Norge, så vil man skulle søge om refusion af for meget betalt skat, hvor fristen blot er 6 måneder efter arbejdsgivers frist for at fastsætte skatten.

Min faglige konklusion er at med mindre man har mange korte ophold under 14 dage ad gangen og er vikar, eller har mellem 5-600.000 NOK i indkomst og ingen rigtige fradrag af betydning, er den nye ordning sandsynligvis ikke attraktiv.

Nye regler fra Stortinget med virkning fra indkomståret 2018

Ændringerne er;

Fradrag til kost fjernes, for pendlere med adgang til et køkken og opbevaring af mad i pendlerboligen. Man kan fortsat få fradrag for kost i andre sammenhæng.

Fradrag for logi tidsbegrænset. Pendlere med dobbelthusførelse kan nu fra og med 2018 og to år frem fortsat få fradrag, for deres norske bolig, såfremt kriterierne til at være kvalificeret som pendler i norsk forstand er tilstede.

Dette skal også sammenholdes med at skatteprocenten i Norge de sidste fem år er faldet fra 28% til 23%. Så der er også positive træk i lovgivningen.

For at læse mere se link.[4]

Norsk skatteforvaltningslov vedtaget i 2016

Den nye skatteforvaltningslov, der trådte i kraft i 2016, er ikke super revolutionerende, og i korte træk er det vigtigste, at der nu er givet adgang til at ændre ligningen tre år tilbage i tid. Ligesom vi i Danmark har 4 år til at rette selvangivelsen, er der altså nu 3 års mulighed for at få rettet gamle selvangivelser. Obs! Dette gælder fra 2016, så for årene 2015 og tidligere gælder de gamle klageregler fortsat. Herudover gælder generelt, at der med det nye ”egen meldingssystem” i højere grad er pålagt skatteyderne et større og mere tydeligt ansvar for, at informationerne, som Skatteetaten har, er både retvisende og fyldestgørende. Det skal i den sammenhæng understreges, at selvom den norske selvangivelse nu i højere grad er forhåndsudfyldt med tal, har man altså selv ansvar for at tjekke, at tallene er korrekte og påføre evt. manglende fradrag.

Norsk arbejdsgiver

Hvis du arbejder for en norsk arbejdsgiver og betaler din Trygde (socialsikring) i Norge, er du skattepligtig af den indkomst i Norge og kun i Norge. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at du, hvis du også har en dansk bolig til rådighed, fortsat har dansk selvangivelsespligt af den udenlandske indkomst. Du bliver ikke beskattet af indkomsten, men den indgår i beregningen af den samlede indkomst det pågældende år og kan således betyde noget for din skatteprocent af en eventuel dansk indkomst samme år. Omvendt tæller den også i beregningen af beskæftigelsesfradraget og kan således i en nogle situationer betyde penge retur fra SKAT.

Dansk arbejdsgiver

Har du en dansk arbejdsgiver, bliver situationen en smule mere kompliceret, da der er forskellige forhold, der gør sig gældende afhængigt af, om du er udsendt eller arbejdsudlejet. En sådan vurdering bliver foretaget ud fra en række forskellige forhold. Eksempelvis vil du være udsendt, hvis din danske arbejdsgiver i overvejende grad beslutter, hvilke arbejdsopgaver du udfører. Arbejder du i Norge mere end 183 dage, og iagttager du ligningslovens §33a kan du slippe med norsk skat uden Trygde. Paragraffen foreskriver, at du ikke må være hjemme i mere end 42 dage i en halvårlig periode, OG at du ikke må arbejde, når du er hjemme. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at selvom lovens ordlyd siger, at ”nødvendigt arbejde” er tilladt, når man er hjemme, er der i praksis en nultolerance fra SKAT. Det betyder rent praktisk, at eksempelvis det at tjekke e-mails potentielt kan blive bevisførelse for arbejde, således at fuld skattepligt (dansk skat) genindtræder. Du kan søge om fritagelse for Trygde hos Udbetaling Danmark og spare ca. 8% i skat. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes ind på forhånd.

Arbejdsudlejet – vikar

Er du arbejdsudlejet eller vikar, er du norsk skattepligtig fra dag 1. Det betyder, at du som udgangspunkt kan se bort fra ligningslovens §33a, hvorfor du godt må opholde dig i Danmark i mere end 42 dage pr. halvår. For netop arbejdsudlejede er der flere forskellige skattemæssige knapper at skrue på. For eksempel har du som arbejdsudlejet mulighed for at søge om fritagelse for Trygde hos Udbetaling Danmark og derved spare ca. 8% i den norske skat, men i så fald skal du iagttage de samme skattemæssige regler, som er beskrevet for ligningslovens §33a, under dansk arbejdsgiver for at undgå udligningsskat mellem din danske og norske indkomst. Det vil sige, at du skal betale ”op til” din normale danske skatteprocent.

Fravælger du betaling af Trygde, skal du gøre dig klart, at du samtidigt fravælger opsparing til pension i Norge og andre sociale ydelser.

Fradrag

Hos Skatteetaten

I modsætning til en dansk selvangivelse, hvor der typisk er kørselsfradrag og eventuelt nogle håndværkerfradrag for de fleste lønmodtagere, er der i Norge flere tangenter at spille på. Obs! Skatteguiden er ikke en fyldestgørende beskrivelse af alle de mulige fradrag, men blot en gennemgang af de helt væsentligste. Der er I Norge andre fradrag, for eksempel forældrefradraget for faktisk afholdte udgifter til pasning af børn under 12 år.

Standardfradraget

Det klassiske fradrag, som fra år 2019, kun er muligt at vælge for sømænd og offshore folk, som ikke kan indtræde i PAYE-ordningen[5]. Dette fradrag giver ret til et fladt fradrag på 10% op til et loft på 40.000 NOK pr. år (2016). Fradraget træder i stedet for en række fradrag, bl.a. kørselsfradrag, rentefradrag og pendlerfradrag (rejser, kost & logi). Så der er tale om at foretage en vurdering af, hvad der bedst kan betale sig: det flade fradrag på 10% eller at kræve de andre fradrag for reelle udgifter. Det er vigtigt, at notere sig at standardfradraget kun gives de første to år i Norge. Offshore medarbejdere kan få det hvert år.

Standardfradraget gives ikke automatisk og skal beregnes og anføres under post nr. 3.3.7 på selvangivelsen.

Pendler

Ordet pendler er i denne sammenhæng et norsk begreb anvendt af Skatteetaten. Der er to klassificeringer af pendlere; familiependlere og enlige pendlere. Enten kan du kvalificerer dig til, at være pendler og har adgang til alle pendlerfradrag, eller også er du ikke pendler og har ikke adgang overhovedet. Du er altså aldrig ”lidt gravid”.

En række forudsætninger og krav skal opfyldes og eventuelt dokumenteres, før man kan opnå ret til disse fradrag.

Fradragene kræver, at du har bolig i Danmark, at pendler regelmæssigt dvs. mindst hver 3. uge for single pendlere og 2-3 gange årligt for familiependlere, og at du fører en logbog over rejser. Du er familie pendler, hvis du er gift, eller bor med dine børn. Du kan som pendler få et fradrag for kost per arbejdsdag[6], samt husleje udgifter i Norge. Husleje udgifterne skal dokumenteres via bankoverførsel eller lønseddel. Du kan også få fradrag for den del af dine rejseudgifter der overstiger bundfradraget. Som for 2016 er 22.000 NOK, svarende til ~14.667 km, altså relativt meget. Det er typisk pendlerne der bliver kontrolleret af Skatteetaten, i mit daglige virke som skattekonsulent, er det mit estimat af ca.10% af pendlerne bliver bedt om at indsende yderligere dokumentation.

Manglende eller ufuldstændig dokumentation medfører typisk at pendlerfradragene, helt eller delvist mistes, med adgang for Skatteetaten til at revurderer forrige års ligninger.

Reglerne er ganske komplicerede og der er en del gråzoner og faldgruber i dem, som afspejler, at der for Skatteetatens vedkommende er tale om et subjektiv skøn med basis i den enkelte lønmodtagers forhold. Eksempelvis kan der gives kompensation, hvis du arbejder langt oppe i Norge mht. rejsehyppighed. Det kan derfor være en god idé, at få rådgivning af en professionel, inden du starter dit job i Norge, hvis du har planlagt, at pendle.

SKAT, bøder & Skattesmæk

Såfremt du er skattepligtig til Danmark også, er det væsentligt, at være opmærksom på der med denne, følger selvangivelsespligt, af den norske indkomst hvert år.

Manglende rettidig selvangivelse medfører i første omgang bøde på enten 2.500 DKK eller 5.000 DKK afhængigt af om beløbet er over eller under 400.000 DKK, hertil påløber renter. SKAT er relativt aggressive med disse bøder og jeg har oplevet dem uddelt allerede 1 uge efter fristens udløb.

Lader man blot stå til, efter SKAT har delt dummebøde ud, vil der på den lidt længere bane herefter blive lavet en skattemæssig ansættelse af din norske indkomst af SKAT. Som typisk resulterer i fuld dansk beskatning hele beløbet, oftest også uden kursomregning.

Sådanne krav bliver overtaget af opkrævningsafdeling fra SKAT med rykkere og pantefoged til at indkræve resistansen.

Yderste konsekvens efter 4 år fra den originale frist, er det nu ikke længere er muligt at få rettet sin selvangivelse mht. den udenlandske indkomst og evt. skattesmæk fra SKAT. Herefter kræves der nemlig ekstraordinær genoptagelse, noget som rent skattemæssigt er tæt på umuligt at få. Så med mindre du er Helle Thorning Schmidt, eller har lyst til, at spytte 200.000 DKK i statskassen, skal du altså IKKE vente med at få styr på sagerne for længe.

Ægtefælle

Har du en dansk ægtefælle, der arbejder i Danmark under dit ophold i Norge, kan din ægtefælle benytte dit ubenyttede personfradrag og i visse tilfælde rentefradrag. Pengene vil dog blive udbetalt til ægtefællen, hvilket kan komplicere tingene, såfremt man er blevet skilt i mellemtiden.

Ubenyttede fradrag bliver automatisk overdraget til ægtefællen, eneste ting man skal foretage sig, er at udfylde sin egen danske selvangivelse, med fradrag der ikke er forhåndsudfyldt.

Gratis tjek af gamle selvangivelser

Jeg tilbyder uden for skattesæsonen gratis tjek, af dine selvangivelser og årsopgørelser. Samtidigt får du typisk et tilbud på, hvad rettelser af evt. mangler vil stå dig i.

Mulighed for hjælp med nægtede fradrag

Jeg leder efter danskere, der er blevet nægtet eller har fået afkortet deres rentefradrag på deres bolig i Danmark, single pendlere, der er blevet nægtet alle deres pendlerfradrag i Norge, pga. de kun havde 8-10 returrejser i året og danskere som er blevet nægtet fradrag i Norge for betalte danske underholdsbidrag. Kontakt mig på min arbejdsmail jonasblom@gmail.com for mere info.

©Obs, denne guide er gratis, at bruge og må deles, men er du revisor eller skattekonsulent og driver konkurrerende virksomhed, skal du jf. markedsføringsloven og ophavsretsloven have min skriftlige tilladelse, såfremt du vælger, at benytte dele eller hele min guide.

 

12 gode links for danskere i Norge;

  1. Sådan beregnes din norske indkomstskat til Norge
  2. Sådan ændrer du din bankkonto information, til at få penge retur fra Norge
  3. Ændre din norske forskudsopgørelse hos Skatteetaten
  4. Information til pendlere med hjem i udlandet fra Skatteetaten
  5. Flyttemelding, fra udlandet til Norge
  6. Flyttemelding, fra Norge til Danmark. Der skal man blot melde flytningen til Danmark og adresse ændring i Norge.
  7. Nyt skattekort, kræver personligt fremmøde og udfyldes af dette
  8. EU & EØS reglerne om social sikring, guide på dansk.
  9. Folkepension fra Norge.
  10. Køre norsk bil i Danmark
  11. Køre dansk bil i Norge
  12. Finde norsk gennemsnitsløn til sammenligning med den danske

Du finder alle links her;

http://www.jonasblom.dk/links/

 

 

[1] https://shippingwatch.dk/Offshore/article10166984.ece

[2] https://www.ssb.no/statbank/table/11418/?rxid=6fb42bda-92e2-486d-a69b-1d94b4460dba

[3] http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-07-01-danske-laeger-rejser-i-stort-tal-til-norge-vi-har-fundet-en-fast-base-i-vores-liv

[4] https://e24.no/privat/skatt/dette-er-de-viktigste-skatteendringene-i-2018/24221747

[5] https://verdtavite.kpmg.no/utenlandske-arbeidstakere-i-norge/

[6] Se ændring i 2018, mht. betingelserne for dette, er skærpet!

[i] https://www.regjeringen.no/no/tema/okonomi-og-budsjett/skatter-og-avgifter/skattesatser-2019/id2614444/

[ii] https://www.skatteetaten.no/person/utenlandsk/skal-du-arbeide-i-norge/kildeskatt-pa-lonn/?fbclid=IwAR23JapVmoeBczLJBeAgIEak_pNV5XqR5vDoL05KTXlHM_UZxL0mcIstR1A

Skatteguide til Norge 2019 version 12.09

JBlogo3

Top