Klage over den norske regering vedr. skattefradrag for pendlere

Afgjort dato 17.06 2019 

Complaint against the Norwegian Government in the area of tax deductions for commuters

Instans; EFTA-surveillance authority

Referat;

Sagen er principiel og rejst på baggrund af en dansk pendler med arbejde i Norge, men sagen har betydning for, alle pendlere bosat i andre EØS-lande end Norge og deres adgang til fradrag for dobbelt husførelse og de ekstraudgifter, som helt naturligt, er i forbindelse med, at arbejde så langt væk hjemmefra, at skatteyderen ikke har mulighed for, at overnatte på sin bopæl i hjemlandet.

Vores påstand var at skatteyder med bopæl i Danmark der pendler til Norge, er berettiget til pendlerfradrag (kost, husleje og hjemrejser) efter samme kriterier om rejsehyppighet som gælder for nordmænd med bopæl i Norge, der pendler til Danmark.

Altså vi har to pendlere med sammenlignelige forhold, den ene bor i Norge, den anden i Danmark, de pendler i hver sin retning til hvert sit arbejdsmarked inden for EØS.

Problemet er, at den norske pendler kan med 8 returrejser på året få pendlerfradrag i Norge, i modsætning til de 16-17 returrejser den danske pendler afkræves for at få samme fradrag.

Skattekontoret og Skattedirektoratet fastholdt at dette misforhold ikke var diskrimination i strid med EØS-retten, da konkurrencen ikke var på samme arbejdsmarked.

Klagen er herefter påklaget til EFTA-surveillance Authority, som er det organ, der overvåger at medlemslandene i indre marked overholder de forpligtelser, de har til loyalt at sikre indre marked fungerer efter hensigten.

EFTA kom i sin afgørelse frem til konklusionen at den norske stats regelsæt om et særligt byrdefuldt antal hjemrejser for pendlere fra andre EØS-stater ikke var kompatibelt med EØS-retten og derfor ikke kunne retfærdiggøres. Teksten i den juridiske vejledning er med tilbagevirkende kraft fra 2018 derfor blevet ændret til at reflektere dette.

Teksten hedder nu;

“2.3.3 Krav til reisehyppighet til bolig innenfor EØS-området
For at boligen i Norge skal ha status som pendlerbolig, kreves det en viss reisehyppighet til boligen i annen EØS-stat. Kravet til reisehyppighet må vurderes blant annet i forhold til reiseavstand, reisemuligheter og reisekostnader. Praksis knyttet til reisehyppigheten er endret med virkning fra og med 2018. Det kreves i utgangspunktet fire hjemreiser i året. Om boligen er i Sverige, Danmark eller Finland, kreves det i utgangpunktet åtte hjemreiser i året. (…)”.”

Dette betyder nu, at ugifte pendlere nu kan opnå og kvalificerer sig til pendlerfradrag, efter samme lempelige regelsæt, som norske single pendlere lignes under.

Dette medfører at man, kan opnå pendler status og fradrag som pendler med blot 8 returrejser på året, i modsætning til de 16-17 returrejser som i praksis har været afkræves fra Skattekontoret i sagen.

Sagen har været ført med yderst kompetent og uvurderlig hjælp fra advokat Robert Mikelsons, der er partner i og leder af skattefaggruppen i NJORD Law Firm, København

Folkemødet 2019, Robert Mikelsons tv. og jeg th. glædes over sagens udfald for alle pendlere der arbejder i Norge.

Er du ugift og er du blevet nægtet dine pendlerfradrag, pga. for lav rejsehyppighed, er du velkommen til at kontakte mig. Så vil jeg se på din sag og give dig et uforpligtende tilbud, hvis jeg mener der er basis for udarbejdelse af klage.